PTSD

Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) er en følge af at have været udsat for exceptionelt svære belastninger, typisk belastninger der ville påvirke næsten ethvert menneske voldsomt og negativt.

Omfattende symptomer

Symptomerne er tilbagevendende genoplevelser i form af flash-backs. I bogstavelig forstand genoplever man traumet, og man har påtrængende erindringer samt mareridt og stærkt ubehag fysisk og psykisk ved påmindelse om traumet. Man kan have undgåelsesadfærd for ikke at blive mindet om traumet, og man har psykisk overfølsomhed, vedvarende alarmberedskab og årvågenhed. Der kan være ind- eller gennemsovningsbesvær, irritabilitet og vredesudbrud og koncentrationsbesvær. Der kan være hypervergilitet, hvor man er let antændelig, og der kan være lammelse og tilbøjelighed til sammenfaren. Både helt og delvist hukommelsestab forekommer. Indlæringsvanskeligheder kan følge PTSD på grund af hukommelses- og koncentrationsvanskelighederne.

Krise i identitet og tillid

Den grundlæggende tillid til andre og én selv kan blive rystet, og en identitetskrise vil ofte opstå. Angst og depression er typiske følger af PTSD, og selvmordstanker kan ledsage.

Tilstanden kan forsvinde af sig selv, men den kan også få mere kronisk karakter. PTSD kan være invaliderende og kræver almindeligvis længerevarende terapeutisk forløb.

Hjernen og kroppen er i alarmberedskab

Undersøgelser viser, at strukturer i hjernen er påvirket, når man lider af PTSD. Påvirkningen af funktionen i hippokampus medfører, at hukommelsen bliver usammenhængende og ikke kan genkaldes kornologisk. Hippokampus regulerer ikke hjernestrukturen amygdala, som den skal. Det bevirker, at amygdala igen og igen giver kroppen besked om, at der er farer på færde. Amygdala er en struktur der scanner for fare og sender impulser til centralnervesystemet herom.

I PTSD er amygdala overaktiv, og den igangsætter frygtreaktioner på baggrund af stimuli fra dagligdagen. Genoplevelserne kan være så ekstreme, at man oplever at være tilbage i den traumatiske situation. Et eksempel på dette kan være, at kroppen hver dag reagerer på, at brevsmækken falder i efter postbuddet, som faldt der en bombe.

Svært at sætte ord på oplevelserne

Undersøgelser viser, at mennesker med PTSD er i konstant årvågenhed. Men selvom centralnervesystemet er konstant parat til kamp/flugt, og genoplevelser af den traumatiske begivenhed sker let, er selve den traumatiske oplevelse afskåret fra sprogcentret i hjernen. Derfor er det svært at sætte ord på den og beskrive den. I PTSD (eller subklinisk PTSD) er de traumatiske hændelser lagret i hjernen på en sådan måde, at de ikke umiddelbart er tilgængelige for nyindlæring eller modificering via intellektet.

Integration af traumet

I terapien arbejder man med de vanskeligheder traumet afstedkommer i klientens dagligdag. Det kan være angst, fysiske reaktioner, undgåelsesadfærd, identitet, selvopfattelse, tillid/mistillid til andre, sygemelding, eventuel kamp med systemet osv. Man søger at få sat ord på de kropslige oplevelser her og nu, og man arbejder med at integrere traumet ved at veksle mellem det problematiske og klientens ressourcer. På den måde kan traumet langsomt bearbejdes uden at klienten ryger tilbage i genoplevelser af traumet.

Valget af terapiform afhænger helt af klientens tilstand og symptomernes sværhedsgrad. Det er helt afgørende, at retraumatisering undgås.