Eksistentielt

Både i livets overgangsfaser og efter traumatiske begivenheder kan man have behov for at tage sit liv op til revision. Det kan være nødvendigt at afklare, hvad man grundlæggende tillægger værdi i sit liv, så man kan genvinde sit fodfæste, leve bevidst og træffe hensigtsmæssige valg.

De grundlæggende vilkår

Det kan også være nødvendigt at forholde sig til eksistentielle vilkår som fx: Friheden til at vælge – eller mangel på valgfrihed. Ensomheden i at vi er stedt alene i verden, også selvom vi har både venner og familie. Også døden, samt den meningsløshed der kan føles forbundet hermed, kan være vigtig at tage stilling til.

Forventninger og skuffelser

Eksistentielle vanskeligheder kan stamme fra velstandens og forbrugskulturens hav af muligheder, der skaber mange valg at træffe. Forventningerne til livet og til én selv kan være store. Det kan opleves som et overvældende krav, at man skal blive til noget, erobre positioner, og at man samtidig realiserer sig selv – ”… for ellers er man ikke noget!”

Ydre og indre værdier – og angst

Vores kultur er optaget af ydre værdier, og selvets oplevelse af egen værdi kan blive bundet til præstationer – så vi føler, vi kun er noget i kraft af vores præstationer. Det kan føre til et for stort forventningspres på selvet med fare for præstationsangst. Et for ensidigt fokus på de ydre værdier kan også føre til tab af selvet, så man har svært ved at svare på fundamentale spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad gør mig glad? Hvad har værdi for mig?

Fokus på ydre værdier og præstationer kan også føre til en følelse af, at livet ikke rigtig er begyndt, og at man blot stræber efter mål efter mål. ”Først når jeg når derhen … så starter livet.” – Men det gør det sjældent, og man fortætter sin stræben efter nye ydre mål.

At være tilstede i nuet

En for stærk stræben kan medføre, at man ikke er stille længe nok til at mærke og erkende, hvordan man har det og hvordan kroppen har det. Man kan glemme at reflektere over sine egne værdier og livsmål, og uden dem at pejle efter kan livet blive meningsløst. Hvis man konstant lever i tankerne om fremtiden eller i en stræben efter ydre mål, kan det være svært eller umuligt at være til stede i nuet – det eneste sted livet reelt kan opleves og leves.