Angst og fobi

Man skelner mellem angst og fobi. Fobi er specifik og rettet mod én enkelt situation eller ting, også selvom et menneske har flere fobier. Angst er derimod ikke begrænset til én situation eller ting men generaliseret og ofte diffus.

Angst er ofte en reaktion på længerevarende stress og overbelastning. Men angst og fobier kan også opstå pludseligt som resultat af en ’indlæring’.

Angst og fobier fører typisk til undgåelsesadfærd, der indskrænker menneskets handlefrihed og begrænser mulighederne for at opleve på andre måder.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er ikke forbundet med specifikke situationer. Symptomerne kan være anspændthed, bekymringstendens og ængstelighed.

Fysisk kan man have hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed, åndenød, kvælningsfornemmelser, trykken eller smerter for brystet, kvalme eller uro i maven, svimmelhed, ørhed. Desuden kan man have varme- eller kuldefølelse, dødheds eller sovende fornemmelser, muskelspændinger og smerte.

Psykisk kan man have uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst, rastløshed, vanskeligt ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse, følelse af synkebesvær, tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet og indsovningsbesvær.

Generaliseret angst gennem lang tid kan være en stor fysisk belastning. 

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende og pludselige anfald af angst, som kan opstå i forskellige situationer. Symptomerne er de typiske angstsymptomer som hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelser, smerter eller trykken for brystet, kvalme eller maveuro, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse, kuldegysninger eller hedeture, dødhedsfornemmelse eller paræstesier, dvs. snurren eller stikken.

I tankerne kan man have frygt for at miste kontrollen over sig selv, frygt for at man er ved at blive sindssyg og frygt for at man er ved at dø. Undersøgelser viser, at man kan have overopmærksomhed på kroppen og en fejltolkning af kroppens signaler, som yderligere forværrer angsten.

Anfaldene kan være meget meget ubehagelige, og man kan tro, at man er fysisk syg eller at man er ved at dø.

Socialfobi

Socialfobi er kendetegnet ved, at man er bange for at blive set på med kritiske øjne af andre. Typisk er man meget bange for at gøre noget pinligt, og derfor undgår mange mennesker med socialfobi situationer, hvor de tænker at andre kan opleve dem som pinlige, eller hvor de risikerer at opleve at føle sig pinlige. Man kan frygte, at man rødmer, kaster op, har ufrivillig vandladning eller afføring. Man kan også frygte at spise sammen med andre – f.eks i kantinen, til familiemiddage osv.

Mange med socialfobi har en klar erkendelse af, at både angsten og undgåelsen er overdreven.

Enkeltfobi

Enkelfobi er frygt for specifikke situationer som højder, dyr af en bestemt slags, mørke, flyvning, lukkede rum, visse fødemidler, tandlægebesøg osv. Kendetegnende er, at man undgår dét man frygter, og at man oplever betydelige gener på grund af angsten og undgåelsesadfærden i forbindelse hermed.

Agorafobi

Agorafobi er frygt for fx menneskemængder, offentlige steder, at færdes alene eller at færdes uden for hjemmet. I fobien kan man fysisk have hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme eller maveuro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture eller kuldegysninger og dødhedsfornemmelse. Det er også typisk at opleve frygt for at miste kontrollen over sig selv og frygt for at dø.