Efterfødselsreaktioner

Kvinder kan opleve depression og angst i forbindelse med graviditet og efter fødslen. Man kan blive overvældet af ansvaret for barnet, og man kan overvældes af frygt for ikke at pleje barnet godt nok. Man kan også frygte for at komme til at forvolde barnet skade.

Skyldfølelser og selvbebrejdelser

Nogle kvinder oplever, at de ikke rigtig har interesse for barnet og måske ikke har kærlige følelser, så de får svært ved at knytte sig til barnet. Alt dette er forbundet med tabu, dårlig samvittighed og selvbebrejdelser. Kvinderne kan undlade at søge hjælp og forsøge at tage sig sammen, men det lykkes ikke altid.

Reaktion på tidligere oplevelser

Undersøgelser viser, at efterfødselsreaktioner som disse ofte rammer kvinder, der har traumatiske oplevelser bag sig. Tit er det kvinder, der har haft mødre, der ikke kunne være nærværende i de første leveår og i barndommen. Mødrene kan fx have haft en depression, været traumatiserede eller i en vanskelig livssituation.

Behandling

Hvis man har sådanne efterfødselsreaktioner, har man brug for psykologisk bistand til at bearbejde disse ting.