Traumer

Voldsomme begivenheder og oplevelser kan aktivere kroppens kamp-flugt mekanisme. Hvis processen får lov at forløbe uhindret, dvs. hvis man får lejlighed til at afreagere via kamp eller flugt, så traumatiseres man sandsynligvis ikke efterfølgende.

Mislykket kamp eller flugt

Men hvis man ”lammes” eller ”splittes”, dvs. dissocierer og dermed forhindres i at reagere instinktivt med kamp eller flugt, kan man have efterfølgende reaktioner, der tyder på traumatisering: Kroppen er stadig i en kamp-flugt tilstand. Dermed kan kroppens sensoriske system meget let vække frygten igen og igen og reaktivere traumet. I PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) sker dette i ekstrem grad, fordi de mere oprindelige dele af hjernen (amygdala) genaktiverer traumet.

Bestemmende faktorer

Flere faktorer er bestemmende for, om reaktionen bliver et chok eller traume: Om oplevelsen er livstruende og føles som en trussel mod fysisk eller psykologisk eksistens. Om den er overvældende, om kamp-flugt har været ineffektiv, og om der sker en fragmentering af oplevelsen.

PTSD

Yderligere faktorer, der er bestemmende for, om reaktionen på hændelsen bliver til PTSD, er påvirkningen af hjernestrukturerne amygdala og hippokampus. I PTSD sker der ’kindling’, en øgning af overfølsomheden i nervesystemet, i stedet for at nervesystemet tilpasser sig stressfaktorerne. Derfor sker der ingen nyindlæring eller afbetingning, men immunsystemet overreagerer, objektkonstansen deaktiveres, sprogcentret deaktiveres og oplevelsen af tid og sted deaktiveres.

Den terapeutiske metode og tilgang afhænger af, om reaktionen er et chok, en traumereaktion eller PTSD.